Burns’ night - Robert Burns’ fødselsdag

Den 25. januar var det Robert Burns’ 249 års fødselsdag.

Er det så musikalsk interessant at fejre Skotlands nationaldigter - forfatteren til fx ”Auld lang syne”  - Kendt på dansk i Jeppe Åkjærs oversættelse: ”Skuld gammel venskab rejn forgo”?

Ja, for dagen og ”Burns’ supper” fejres af skotter verden over med digtoplæsning, taler, haggis, sang, dans og musik – dog ikke nødvendigvis på selve dagen. I Danmark fejres Robert Burns også adskillige steder. I Odense og Sønderborg er festlighederne overstået. Men man kan stadig nå at være med fredag d. 8. på Halkær Kro eller den 14. februar i Viborg. Læs også om arrangementet i Randers.

I Baltoppen optrådte The Bluebell Ceilidh Band i anledning af Burns’ night. Bandet består af Eskil Romme, Ditte Fromseier Morgensen, Mike Whellan og Rod Sinclair – men sidstnævnte var på grund af sygdom afløst af Sigurd Hockings. De spiller fremragende folkemusik fremført på herlig vis, så de virkelig når ud over scenekanten.

Eskil, Ditte, Rod og Sigurd er repræsenteret med cd’er i biblioteket under eget navn og/eller som del af en gruppe, fx Færd, Sula. Kun Mike Whellan, som spiller både folkemusik og blues, har vi intet med. En fejl, vi burde se at rette op på. 

På BBCs hjemmeside kan man få opskrifter på den traditionelle Burns’ supper med haggis, og ikke mindst flere oplysninger om aftenens traditionelle forløb.


Hanne Ougaard

Tags: , ,

Leave a Reply